Forvaltningsret

Europa-Kommissionen ønsker at stille undervisningsmateriale til rådighed, som både kan være en hjælp for retlige aktører i deres selvstudier og undervisere af retlige aktører, så materialet kan være en ressource for dem i deres arbejde. Dette underafsnit af den europæiske e-Justice-portal omhandler EU's forvaltningsret.

Retningslinjer for uddannelse i forvaltningsret (Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere – EJTN)

Retningslinjerne for uddannelse i forvaltningsret er resultatet af et årelangt projekt, der blev gennemført som led i EJTN's forvaltningsretlige underarbejdsgruppes mandat. Retningslinjerne, der er udarbejdet på basis af en grundig vurdering af EU's forvaltningsretlige områder, hvor der er behov for videreuddannelse, og især resultaterne af en undersøgelse blandt dommere, anklagere og undervisere af retlige aktører, udgør en varieret samling af retlige bidrag fra medlemmer af EJTN.

Retningslinjerne skal fungere som et ajourført autoritativt indeks over den vigtigste lovgivning, retspraksis og relevante dokumentation på forskellige delområder af EU's forvaltningsret. De er tænkt som en værdifuld informationskilde for udvikling af uddannelse i forvaltningsret af høj kvalitet i hele Europa og skal også tjene som håndbog for undervisere og retlige aktører i den seneste udvikling inden for vigtige områder, især migrations- og asyllovgivning, skattelovgivning, miljølovgivning samt menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder. Retningslinjerne skal ikke være en lærebog i de forskellige emner, men derimod en praktisk og overskuelig vejledning, som umiddelbart kan bruges til at forberede uddannelseskurser.

Uddannelsesseminarer i forvaltningsret (EJTN)

Kursusmaterialet og videopodcasts af seminarer afholdt af EJTN findes på EJTN's websted. Disse vedrører navnlig asylret og miljøret.

Håndbog i EU-ret vedrørende asyl, grænser og indvandring (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – ECHR og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder – FRA)

Håndbogen i EU-ret vedrørende asyl, grænser og indvandring omhandler den relevante lovgivning på de pågældende områder og dækker lovgivning vedtaget af EU og Europarådet. Den er en tilgængelig vejledning i forskellige EU-standarder af relevans for spørgsmål om asyl, grænser og indvandring. Den er udarbejdet i fællesskab af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og findes her på engelsk, tysk, fransk og italiensk.

Relevante links

Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN)

Sidste opdatering: 01/10/2015

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.
Kommissionen er i gang med at opdatere en del af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.

Feedback

Brug formularen nedenfor til at skrive kommentarer og feedback om vores nye website