Samarbejde på det civilretlige område

Samarbejdet om civilretlige spørgsmål har været en del af fællesskabsretten siden 1999 og har til formål at etablere et tættere samarbejde mellem medlemsstaterne for at minimere hindringer, som opstår som følge af medlemsstaternes forskellige retssystemer.

Samarbejdet om civilretlige spørgsmål har til formål at etablere et tættere samarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder med henblik på at fjerne de hindringer, der hidrører fra divergerende rets- og forvaltningssystemer.

Området var tidligere reguleret af internationale konventioner, men blev senere inkorporeret i Maastrichttraktaten som et "område af fælles interesse", og derefter i Amsterdamtraktaten (1997), hvor samarbejdet om civilretlige spørgsmål blev placeret på fællesskabsniveau, idet det blev knyttet til den frie bevægelighed for personer.

Det Europæiske Råd anførte i sine konklusioner fra topmødet i 1999 i Tampere, at "i et ægte, europæisk retligt område bør enkeltpersoner og virksomheder ikke forhindres i eller tilskyndes til ikke at udøve deres rettigheder som følge af uforenelige eller komplicerede retlige og administrative systemer i medlemsstaterne". Herved bekræftede de deres ønske om at ville etablere "et egentligt område med retfærdighed, hvor de har lige så let adgang til domstole og myndigheder i de andre medlemsstater som i deres egen". Dette blev igen bekræftet i Haagprogrammet fra 2004 som led i ønsket om at styrke det retlige område og af Europa-Kommissionen i det såkaldte Stockholmprogram fra 2009.

Princippet om gensidig anerkendelse er en hjørnesten i det retlige samarbejde. Målet er, at retsafgørelser bør kunne anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat uden nogen yderligere mellemliggende retlige skridt, med andre ord afskaffelse af exequatur.

Se venligst nedenstående afsnit for yderligere oplysninger om følgende emner:

Udvidelsen af samarbejdet mellem medlemsstaternes retssystemer er et ledende princip i den europæiske guide om juridisk bistand, der er resultatet af flere års arbejde udført af dommere, advokater, professorer og sagkyndige under ledelse af European Expertise and Expert Institute.

Guiden indeholder overordnede anbefalinger, der kan tilpasses hver medlemsstat og hvert retssystem, hvorved der tilvejebringes en ordning med juridisk bistand af høj kvalitet. Den indeholder ligeledes anbefalinger om bedste praksis vedrørende sagkyndig bistand, certificering, etik og status og om udarbejdelse af en europæisk fortegnelse over sagkyndige. En del af disse anbefalinger kan allerede anvendes af sagkyndige, navnlig uafhængighedserklæringen i indledningen til hver sagkyndig udtalelse, praksis med at udarbejde en indledende rapport, og udarbejdelsen af en struktureret rapport.

A PDF version af guiden findes på følgende sprog: engelsk, fransk og spansk.

Sidste opdatering: 25/05/2016

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.
Kommissionen er i gang med at opdatere en del af indholdet på dette website som følge af Storbritanniens udtræden af EU. Hvis du støder på indhold, som endnu ikke afspejler Storbritanniens udtræden, er det en fejl og vil blive rettet.